Optettet 22. Nov 2022
Hvordan fordeler man bedst udgifterne i et parforhold, når den ene tjener mere end den anden?
Der findes grundlæggende tre måder det kan arrangeres på:
Model 1 er dejlig solidarisk, men man skal være enige om hvad man har af udgifter og forbrug. Hvis det fungerer, så er det fint, men der er oplagte problemer; har jeg ret til at have indvendinger imod min partners (måske dyre) hobby? Hvis jeg accepterer min partners dyre hobby, og hun er den der tjener mindst, vil hun så komme til at stå i en slags taknemlighedsgæld til mig?
Model 2 kan umiddelbart synes rimelig; hvis vi har købt et hus sammen, så må vi betale lige meget til det. I tilfælde af skilsmisse vil værdien af huset jo også blive fordelt ligeligt mellem begge parter. Ulempen er naturligvis, hvis der er stor forskel på indtægterne, at den ene vil have et langt mindre rådighedsbeløb, når de fælles udgifter er betalt. Og det er måske heller ikke rimeligt, at den ene part skal bruge fx. 80% af sin indtægt på fælles udgifter og den anden part 60%.
I model 3 betaler man efter evne. Konkret gør man sådan her: Man skriver skriver ned hvad der er dine, mine og fælles udgifter. De fælles udgifter skriver man ind i et budget i et regneark; hus, forsikringer, vand, varme, el, osv. Herefter finder man ud af hvor meget man vil sætte af til det daglige forbrug; mad, toiletpapir, blomster til vindueskarmen, osv. Man kan også lave en fælles opsparing til større fælles udgifter; ny vaskemaskine, ferie, reparation af bil, osv.
Alle tre poster (udgifter, forbrug og opsparing) skrives på en ny side i regnearket, og den årlige udgift for hver post findes og divideres med 12, så man har den samlede, månedlige udgift. For at bruge nogle nemme tal, så kan vi her sige der er udgifter for 15.000, forbrug for 10.000 og opsparing på 3.000.
Nu kigger vi på indtægter. Det nemmeste er at se på hvad der går ind på kontoen til den første, og igen vælger jeg nogle nemme tal. Den ene får udbetalt fx. 30.000, den anden 15.000. Dvs. den ene tjener 2/3 af deres fælles indtægt, den anden 1/3. Herefter er det bare at betale efter evne:
| Indtægt: | 30.000 | 15.000 | i alt |
|---|---|---|---|
| Udgifter: | 10.000 | 5.000 | 15.000 |
| Forbrug: | 6.666 | 3.333 | 10.000 |
| Opsparing: | 2.000 | 1.000 | 3.000 |
| Rådighedsbeløb: | 11.334 | 5.667 |
Det betyder, at begge betaler en lige stor andel af deres indtægt til fællesøkonomien, og begge har en lige stor andel af deres indtægt i rådighedsbeløb, som de selv kan bruge som de har lyst. Den der tjener mest har betalt mest i kroner og ører, men er også den der har mest til rådighed efter at have betalt udgifter.
Nogle vil føle, at hvis de betaler "mere" (i kroner og ører), så bidrager de også mere til fællesskabet, men det er en illusion! Uanset om du tjener 30.000 eller 15.000, så betaler du den samme andel af din indtægt. Faktisk kan man mene, hvis man er tilhænger af topskat, at det er uretfærdigt, at den der tjener mest ikke betaler mere.
Og der er måske nogle af dem der tjener mindst, der vil synes det er træls, at de skal leve med et mindre rådighedsbeløb (i kroner og ører) end deres partner. Men her skal man huske på hvad prisen for fællesøkonomi (som i model 1) er; man har ikke 100% råderet over sine egne penge. Partneren har ret til at være uenig i at "vi" skal bruge penge på en ny motorcykel til mig.
Og der er jo heller ikke nogen der forbyder den der tjener mest at betale mere, i form af gaver. Man kan fx. invitere på en ekstra ferie, eller give den anden en motorcykel. Men det skal ikke være sådan, at den ene betaler flere fælles udgifter end den anden. Reglen må være, at man yder lige meget, efter evne, til de fælles udgifter (inkl. forbrug og opsparing).
Og så lige en praktisk ting. Det kan være en god idé at snakke med sin bank om at oprette nogle fælles konti. Hver har sin egen lønkonto, men derudover kan man oprette en forbrugskonto, som begge parter har dankort til, og en budgetkonto, hvor fælles udgifter bliver trukket fra, og hvor man evt. også kan have sin fælles opsparing stående. Hver måned sætter man hver sin andel ind på de to konti, og man kan evt. få banken til at overføre pengene automatisk hver måned.
Specielt den fælles forbrugskonto, med tilhørende dankort, er smart. Fælles udgifter betales med den ene dankort, private med det andet. Så skal man ikke huske hvem der har lagt ud for hvad, osv.