BLOG.RPIX.DK

Forside

blog.rpix.dk

Optettet 13. Nov 2022

blog.rpix.dk kører på en Raspberry Pi Zero W, hvilket er den mindste raspberry pi der findes, så hvis siden ikke reagerer så hurtigt, så har det sine årsager...

Jeg har tidligere haft andre, mere potente, Raspberry Pi kørende, men i disse vi-skal-spare-på-strømmen-tider, synes jeg faktisk det fungerer udmærket. Denne lille server, med en halv GB RAM, kører sshd, Apache2, PHP og MySQL, og jeg bruger den faktisk også til at streame mp3 (mere om det senere).

Selve bloggen kører på PHP, og jeg har taget udgangspunkt i Simple PHP Blog, som jeg har tweaket lidt. Det kørte ikke out-of-the-box, men jeg har rodet med PHP før, så det var nogenlunde nemt at få det op og køre. Jeg bygger nok nogle funktioner på - #tags, kalender, m.m. - men i første omgang tror jeg jeg vil fokusere på at lave en editor, der kan formatere teksten, så jeg ikke skal skrive html-koderne ind manuelt.

Update
Okay, det med at skrive en editor selv, det er jo lidt at gå over åen efter vand. Det er en del nemmere at genbruge noget kode andre har skrevet. Og måske er en editor heller ikke helt nødvendig. Der findes noget der hedder Markdown, som er nogle simple koder man sætter ind i teksten, som så bliver det oversat til html-kode. Parsedown er en enkelt .php-fil man kopiere til sin server, og så tilføjer man to linjer kode:

$Parsedown = new Parsedown();
$contentHtml = $Parsedown->text($content);

Død simpelt, og ganske effektivt.

Markdown Cheat Sheet